Saml dit hold, og få en sjov motionsoplevelse til Bike & Run
Stafetten i Helsingør. Alle kan være med - motionister,
firmaer, kolleger, familier, venner eller andre. Helsingør
Firmaidræt sætter rammerne for en hyggelige dag.
I Bike & Run Stafetten kommer I ud på Nordsjællands smukkest
anlagte løbe- og cykelruter i naturskønne omgivelser tæt på skov,
vand og strand.
Sted
Start og mål ved Helsingør Idrætspark, Gl.
Hellebækvej 65, Helsingør.
Løberuten på 5 km går gennem det smukke område ved golfbanen,
Konventium, Højstrup og Helsingør Ferieby.
Cykelruten på 13,6 km går ad Gl. Hellebækvej og Gefionsvej,
ud af Esrumvej til Nygård, Ålsgårde og tilbage af Ndr.
Strandvej.
Møde- og starttid
Udlevering af startnummer og chip fra kl. 9.00. Stafetten
starter kl. 11.00.
Rækker og præmier
I kan stille op i herre-, dame- eller mixrække, og der er
præmier til vinderne i alle rækker.
Omklædning og bad
Der er mulighed for gratis omklædning og bad i
Helsingørhallen og i Helsingør Idrætspark, som ligger tæt på.
Forplejning
I kan nyde medbragt mad og drikke i området ved
Helsingør Idrætspark.
Opvarmning
Der er mulighed for at deltage i opvarmning i start- og
målområdet.
Telt i start- og målområdet
Der er mulighed for at stille jeres eget telt eller
pavillon op i området ved Helsingør Idrætspark.
Chip til tidtagning
Holdets tidtagningschip udleveres på
løbsdagen og skal monteres på højre ankel med det
medfølgende velcrobånd. Husk, at chippen skal afleveres
efter løbet.
For holdets cyklister
Det er påbudt at bruge cykelhjelm. Husk
også lidt lappebrej, følg
færdselsreglerne og vær opmærksom på den øvrige
trafik.